DI og Red Barnet er gået sammen om at lave en vejledning, som kan hjælpe danske virksomheder med at håndtere fund af børnepornografisk materiale på virksomheden.
En mindre del af den børneporno, som findes i Danmark, er dukket op på udstyr, der er ejet af en arbejdsgiver, men de to organisationer er enige om, at børneporno er et problem, som skal bekæmpes med alle midler – også på virksomhederne.
- Det er heldigvis ret få virksomheder, der har oplevet at finde børneporno på deres it-udstyr i praksis. Men når det sker, kommer det som en stor overraskelse. Ved at bruge denne vejledning og tilhørende retningslinjer giver vi virksomheden et redskab i hånden, siger chefkonsulent Henning Mortensen, DI ITEK.
Vejledningen består af to dele: For det første findes en introduktion til ledelsen, som beskriver reglerne på området, skitserer nogle spørgsmål, som ledelsen bør adressere, og endelig skitserer nogle af de løsninger der findes på området. For det andet findes en konkret retningslinje, som virksomheden kan bruge som bilag til sin informationssikkerhedspolitik. I retningslinjen skitseres det, hvordan man kan organisere området, så alle ved, hvem der skal gøre hvad, hvis der pludselig findes børneporno på virksomhedens ustyr.
CSIS Secure DNS har indbygget et særligt børneporno filter, som vil frembringe en alarm, når en sådan webside forsøges tilgået.
Yderligere oplysninger findes i vejledningen som kan downloades gratis her.
↧
CSIS Blog: DI og Red Barnet udgiver vejledning om børneporno
↧