Endnu en gang er der kædebreve der truer med virus og ødelæggelse i omløb på Facebook. Der er tale om en hoax/kædebrev hvis eneste formål er at skabe støj og unødig bekymring. Det er fup og disse beskeder bør slettes med uddannelse til afsenderen om at der er tale om et kædebrev.
Vi har i denne uge observeret to forskellige kædebreve blive delt blandt masser af Facebook brugere:
"ADVARSEL VIGTIGE!!! Cirkulere dette budskab til venner, familie og kontakter!
I de kommende dage: Åbn ikke nogen meddelelse med en vedhæftet fil, der hedder arkiv (Windows Live) uanset hvem der sender. Det er en virus, der brænde hele harddisken. Denne virus kommer fra en kendt person, som du har i din adresseliste, du skal sende meddelelsen til alle dine kontaktpersoner. Hvis du har et t meddelelse kaldet: "Opdater Windows Live", ikke åbne det! Dette er den værste virus bebudet af CNN. Der har ifølge Microsoft mest destruktive virus nogensinde eksisteret.
Dette virus blev opdaget i går eftermiddags af McAfee og der er ingen chance for reparation for denne type virus ødelægger simpelthen sektor nul fra harddisken. Blot kopiere og indsætte"
mens den anden spiller på "risikoen" for at blotte følsomme data på tidslinjen. Den spredes med følgende ordlyd:
"HUSK AT TJEKKE DIN TIDSLINJE:
Efter FB har lavet om for nylig, er der flere personer som har fået nogle af de personlige mails ud på deres tidslinje.
Hvis man med jævne mellemrum sletter sine mails, slipper man for at andre pludselig kan se de (måske pinlige, hvad ved jeg) mails, som var stilet personligt - Kopier og del MEGET gerne denne besked."
Hvad er der fælles for disse to advarsler/kædebreve?
1) De er begge baseret på falske oplysninger
2) de skræmmer for at blive læst og "taget alvorligt"
3) de beder dig om at sende beskeden videre til venner og bekendte
Hvad gør man med hoaxes/kædebreve?
Man sletter dem og uddanner afsenderen om hvordan man spotter et kædebrev! Tak.
↧
CSIS Blog: Facebook kædebreve skræmmer
↧